|
Ejeren af denne smukt belliggende landejendom ved Nationalpark Thy, ønskede sig et moderne hus med en mere åben forbindelse til naturen omkring.
Det eksisterende hus er en flot klassisk hvidkalket landejendom inddelt i mindre rum og med små sprossede vinduer. Vi udformede et skitseprojekt som med et enkelt greb gør køkkenet til husets hjerte og forbinder det til haven, naturen og 1. etagen via de store vinduespartier, tagvinduer og dobbelthøje rum. Alle sociale funktioner er placeret midt i huset i gennemlyste og dobbelthøje rum og soveværelserne er placeret i øst og vest gavlen. Gårdspladsen som før blev brugt som parkeringsplads, omdannes til en frodig sydvendt gårdhave med terrasse og plantebede, samt direkte forbindelse til køkkenet. Type: Ombygning Tidspunkt: opført 2018 Bygherre: Privat Kontakt: – Areal: 350m2 |