Ordet STEDSE betyder evig eller varig og beskriver vores vision om en arkitektur der forholder sig til samtiden, bygger videre på historien og som er sine spor i fremtiden bevidst

 

 

Stedse har udarbejdet et forslag til en CO2-venlig overnatningsenhed for Destination Vesterhavet.

Boligen henter inspiration fra den oprindelige byggeskik i området og naturen omkring de smukt slyngede ådale.

Vi ønsker med projektet at give de besøgende en dybere forståelse af områdets historie, ved at benytte elementer fra den oprindelige byggeskik aktivt i vores design.

Stråtag, bindingsværk, hævede gangbroer og revleporte er nogen af de arkitektoniske elementer vi har fremhævet.
Typologien og byggematerialerne, har en tydelig reference til områdets oprindelige byggeskik, men i en moderne og nutidig skikkelse.

Huset er bygget op af et fleksibelt konstruktivt system der på en enkel måde kan demonteres og genbruges. Bæresystemet er bindingsværk og beklædningen er udført i træ.
Stråtaget er et meget CO2 venligt tag og har desuden en meget positiv miljøprofil. Selve planten gavner både biodiversitet og vandmiljø. 

Opdragsgiver:
Destination Vesterhavet, Varde Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune og Dansk Kyst- og Naturturisme.