Ordet STEDSE betyder evig eller varig og beskriver vores vision om en arkitektur der forholder sig til samtiden, bygger videre på historien og som er sine spor i fremtiden bevidst

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Både krop, sjæl og hoved skal opleve Egtvedpigens verden. De mange muligheder for varierede naturoplevelser skal underbygge formidlingen og oplevelsen af at træde ind i en anden verden, og give alle besøgende en fortælling uanset alder og udgangspunkt. 

Tegnestuen Stedse har udarbejdet et konkurrenceforslag til en ny formidlingsbygning og helhedsplan for området omkring Egtvedpigens Grav.

Formidlingsbygningen danner en overdækket portal der sluser de besøgende ind i det oplevelsesrige naturområde omkring Egtvedpigens Grav.
Bygningen tilbyder rum til undervisning, et overdækket opholdsområde med udekøkken, samt et stemningsfuldt rum med udstillede genstande.
En stor del af formidlingen sker dog ude i det grønne område. Her kobles natur- og sanseoplevelser med formidling og mystik; oplevelsen er for både sjæl, krop og hoved.

Formidlingsbygningens hovedmateriale er rammed earth – stampet lerjord. Ud over at være et bæredygtigt materiale med et lavt CO2-aftryk i både udvinding, produktion og efterliv, tegner det sig ind i det gennemgående tema: arkæologi, skattejagten i jorden, og ikke mindst brugen af lokale og naturlige materialer – vi ønsker at bygningen skal fremstå, som var den vokset ud af de fysiske omgivelser.

Alle materialer; vægge i stampet jord, tagkonstruktion i træ, tagbeklædning i ubehandlet lærketræ, formidlingsmøbler i egetræ, er alle robuste samt CO2- og vedligeholdelsesvenlige naturmaterialer der ældes med ynde. 

Der udsættes får i området, både for at lette vedligehold, bevare det åbne præg i landskabet og holde invasive plantearter nede, men også med henblik på at give de besøgende en oplevelse af hvordan dette landskab kunne have set ud i Egtvedpigens tid. 

Team: Kunsthistoriker Nynne Sanderbo Martinusen, Arkitekt Cecilia Johansen, Tegnestuen Stedse

Status: Afsluttet

Konkurrencen er udskrevet af Vejle Kommune