I dette konkurrenceprojekt var opgaven at tegne en ny moské i Reykjavik i Island.
Fokus i vores forslag har været på at tegne en moské der indpasser sig i en nordisk kontekst uden at miste de vigtigste elementer fra den muslimske kultur, tro og tradition. Med inspiration fra traditionel byggeskik og brug av lokale materialer, er bygningen tilpasset omgivelserne. Tagets form er inspireret af det dramatiske islandske landskab og er udformet som et traditionelt sammenbygget tørvehus med græsdække. Fasadematerialet er en lokal basalt sten, som vil harmonere godt med omgivelserne og er let tilgængelig. Bygningen viderefører de vigtigste elementer fra en traditionel moské og er designet med bederummet i fokus, placeret med retning mod mekka samt en minaret. Udover funktioner som bederum, balsameringsrum og vaskerom, indeholder bygningen bibliotek, undervisnings- og konferencerum samt køkken. Som et ekstra element inspireret av traditionelle moskéer er der tilrettelagt for en gårdhave som kan bruges til at samles og mødes mere uformelt før en messe. Gårdhaven er placeret som en del af og med visuel forbindelse til bygningens indre rum og er beskyttet mot vejr og vind ved hjælp af de omkransende vægge. En grøn væg giver haven et frodigt og grønt præg. Type: Konkurrenceforslag Tidspunkt: 2015 – konkurrenceforslag Bygherre: Foreningen for muslimer i Island Areal: 1500m2 Samarbejdspartnere: Architectopia AS |