|
På Kulturhuset Bispen i Haderslev har de fået en ny trappe som ikke bare er en trappe. Den er et stort og rummeligt siddemøbel, hvor husets brugere kan tage sig et hvil, læse en bog eller bare sidde og opleve rummets vibrerende energi.
Den nye trappe binder Kulturhuset Bispens mange funktioner tættere sammen og giver husets gæster en varm velkomst. Samspillet mellem det varme egetræ og det bærende stål er tydeligt artikuleret og materialernes forskellige egenskaber er fremhævet i detaljeringen. Derved spiller begge materialer en ligeværdig og let aflæselig rolle i trappens udtryk. Trappen er blevet til i samarbejde med Kulturhuset Bispen og Haderslev Kommune. |